Alternativ og Supplerende kommunikation

Kommunikation kan være mange ting. Der findes ikke kun verbal kommunikation, men ligeledes nonverbal kommunikation. For det er netop vigtigt at have en forståelse for dette i forhold til mennesker med psykisk nedsat funktionsevne.
En polsk psykolog Poul Watzlavick skrev engang; at mennesket ikke kan undlade at kommunikere, hans tese: man kan ikke ikke-kommunikere[[#_ftn1|[1]]]. Og det er netop denne tilgang man skal have overfor målgruppen, mener jeg, for beboerne kommunikerer med os, vi skal bare gøre os umage for at forstå dem.(Rikke: god indgangsvinkel - noget lignende siger Lorentzen!)

Man skal se kommunikation som overførsel af budskab fra en person til en anden. Alt hvad personen gør, ubevidst eller bevidst, kan kommunikere noget, forudsat der findes en modtager som opfanger og tolker det.[[#_ftn2|[2]]]
En god tilgang er totalkommunikation.[[#_ftn3|[3]]] Man arbejder ude fra to niveauer, når man tænker totalkommunikation. Den strukturerede form og den ikke strukturerede form.

Den strukturede form

Den strukturerede form, dvs. at man opbygger en struktureret kommunikationsform, hvor alt har en aftalt mening. Det anses ofte som en mere informationsmetode end kommunikations-metode. Men man tilrettelægger en så slags informationstavle/kommunikationstavle efter beboerens behov og i forhold til beboerens intellektuelle udvikling. En form ville være en konkrettavle, hvor man enten på en hylde eller i en reol stiller forskellige konkreter i forhold til beboerens struktur og aktiviteter. F.eks. kunne et morgenprogram se således ud 1. Håndklæde 2. Pude 3. Skærebræt 4. Tandbørste 5. Taske.
En anden form er billedkommunikation, dvs. hvor man har taget fotoer af forskellige konkreter som har en bestemt betydning for en aktivitet. Her forstår beboeren sammenhængen mellem billedet, det visuelle uden at det har en tredimensionelt form.
Den tredje form er piktogramsystemet, hvor der ligeledes bliver sat billeder op, men det er tegnede symboler, som f.eks. tegnede rulleskøjter, som betyder, at køre rulleskøjter m.m.
Men selvom disse former for kommunikation mere virker som en informationstavle, så kan en beboer via disse tillærte former give udtryk for nogle ønsker og behov. F.eks. når en beboer kommer hen til personalet med sine sko, som har betydning gåtur, så prøver beboeren at gøre sig forståeligt og ”siger” dermed, at han har lyst til at gå tur. Eller hvis en beboer kommer med sit piktogram af en cykel, kan det være fordi beboeren har lyst til at cykle.

Den ikke strukturerede form

Den ikke strukturerede form vil sige, at man har en bred og åben kommunikationsforståelse, som jeg har forklaret foroven. Således at man møder og tolker de signaler beboeren giver, som et kommunikativt udtryk og dermed prøver på at forstå beboeren og det beboeren gerne vil fortælle. Det kræver, at vi som pædagoger er opmærksomme i samspillet med beboeren og er ivrige til at forstå og tolke de signaler beboeren giver via hans handlinger og reaktioner.

Hej SvenjaSpændende emne og godt du holder fast, der hvor din motivation er. Prøv at tjekke Helens henvisninger ud, og så har vi jo også kommunikeret lidt videre i Blackboard. Hvor er du i processen nu? Jeg glæder mig til at høre videre om dine tanker. Mange hilsnerRikke Hej Svenja?

Her er noget omkring Alternativ og Kommunikerende kommunikation - som jeg fandt på nettet. Jeg tror, du gennem de hjemmesider kan finde både opgivelser om releavnt litteratur omhandlende emnet - samt viden fra personer og forskere, der beskæftiger sig med området.....prøv at gå på opdagelse på siderne og find gerne selv nogle nye :-)Vikom – Servicestyrelsen
"Alternativ og supplerende kommunikation er en fællesbetegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig”
Stor side under Servicestyrelsen om alternativ og supplerende kommunikation, med megen viden og ideer til alternativ kommunikation.
Kommunikationsudvikling"Udvikling af kommunikationsmetoder med henblik på at øge indflydelsen for brugere uden et talesprogSocialt Udviklingscenter SUS gennemførte for Socialministeriet et metodeudviklingsprojekt, der havde til formål at indsamle og udveksle erfaringer omkring metoder til at kommunikere med mennesker med svære handicap, der ikke har et talesprog, samt udvikle nye metoder. Dette skete, fordi man med institutionsbegrebets ophævelse satte fokus på brugernes medindflydelse på egen hverdag."Kommunikation HMI"Netværket kommunikation.hmi.dk er for fagfolk, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser."
Hjælpemiddelinstituttet
"Hjælpemidler til træning af alternativ kommunikationsteknikker og ordforråd med henblik på at muliggøre kommunikation mellem mennesker. Herunder hører fx punktskrift, tegnsprog, Bliss, m.m.."
VIFO
"VIFO står for Videns- og Formidlingsenheden, som er en selvstændig afdeling i Kommunikationscentret.
VIFO’s konsulenter har specialiseret viden om og mange års erfaringer med Alternativ og Støttende Kommunikaton (ASK) i det pædagogiske arbejde. Herunder Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). IKT anvendes med fordel i relation til mennesker med behov for støtte til kommunikation. Derudover også som fagligt værktøj i pædagogiske og administrative arbejdsprocesser."Artikler om emnet
Hjemmeside om tidlig indsats og alternativ kommunikation



[[#_ftnref|[1]]] side 37, „Fra afmagt til håb – om udvikling i samspil“ Erik Tidselbak , Henrik O. Lauridsen, Leif H. Nielsen og Hanne

[[#_ftnref|[2]]] side 38, „Fra afmagt til håb – om udvikling i samspil“ Erik Tidselbak , Henrik O. Lauridsen, Leif H. Nielsen og Hanne

[[#_ftnref|[3]]] d.v.s. at det miljø pædagogen skaber for beboeren skal kunne opbygge alle former for kommunikationsmetoder og kommunikationshjælpemidler, således at der er mulighed for forståelse mellem beboeren og medarbejderen. s.40 i „Fra afmagt til håb – om udvikling i samspil“ Erik Tidselbak , Henrik O. Lauridsen, Leif H. Nielsen og Hanne